Jón Stenild / Tilridning og træning

Tilridning og træning

Jeg tager heste i tilridning og træning i min stald på Langtved. Stalden består af 21 store bokse, som giver hver enkelt hest mulighed for at stikke hovedet ud på staldgangen og følge med i det daglige liv i stalden.

Hesten luftes på luftefolde, som ligger i umiddelbar nærhed af stalden - alene eller sammen med andre, alt efter hvad jeg vurderer bedst for den enkelte hest.

langtved isheste

Tilridning

Det bærende element i min tilridning er tillid, eftersom tillid er en forudsætning for samarbejde mellem hest og rytter. Tilridningen starter altid i rondellen, hvor hesten lærer, ikke blot udstyr, men også enkelte grundlæggende kommandoer at kende - især arbejder jeg meget med auditive kommandoer. Når hesten er fortrolig med udstyr såvel som kommandoer, gøres den ryttervant i rondellen.

Så snart hesten er blevet fortrolig med læringen i rondellen rides den ud - de første gange sammen med en anden hest, senere, når hesten er klar til det, alene. Jeg lægger vægt på, at hesten gennem hele forløbet er tryg og positiv, og at den ikke stilles større udfordringer, end den magter, både fysisk og psykisk.

Mit mål er således, at en hest - når den er færdigtilredet - er tillidsfuld og glad, og forstår de grundlæggende hjælpere og signaler.

langtved isheste

Træning

Jeg modtager heste i træning, det være sig gangartstræning og/eller mere generel opdragelsestræning. Jeg tager udgangspunkt i den enkelte hests psyke, uddannelsesniveau og gangartsmønster med henblik på at hesten udvikler sig på den mest hensigtsmæssige måde, også med hensynstagen til ejerens/rytterens formåen og ønsker.

Jeg tilstræber således at opstille et træningsforløb for hesten, som matcher både hesten og rytterens evner. Et vigtig mål i træningen er således, at hesten er trænet på en sådan måde, at den enkelte rytter er i stand til både at vedligeholde og videreudvikle resultatet af et træningsforløb. Jeg anbefaler derfor også altid at et træningsforløb afsluttes med en eller flere undervisningslektioner.

langtved isheste

Priser

Træning/tilridning pr. måned for hopper og vallakker: 5.000 kr.
Træning/tilridning pr. måned for hingste: 6.000 kr.
Priser er inkl. moms.

Alle heste står på ejers eget ansvar og risiko, ligesom dyrlæge, hvis det vurderes påkrævet, vil blive tilkaldt.

Jón og Hans Olaf Stenild | Dybvadvej 124, 9740 Jerslev - Danmark | Tlf.: 28 15 39 40